Kridtet på Møns Klint er gamle skeletrester fra livet i havet
for cirka 70 millioner år siden. I havet levede blæksprutter,
søpindsvin, muslinger, alger og en masse andre dyr. Mange af
arterne er uddøde i dag, men i kridtet og på stranden kan du finde
forstenede rester af dyrelivet for 70 mio. år siden. De mest
almindelige fund er vættelys og søpindsvin. Vættelys er en del af
ryggen på en blæksprutte. Søpindsvinet finder man typisk med krop
og pigge hver for sig.
I havbunden levede også forskellige krebsdyr i underjordiske
gravegange. I disse gravegange og andre sprækker blev dannet flint
i alverdens former, som vi kan finde i dag. De fleste fossiler
findes i kridt, men forekommer også i flint.
På Møns Klint må du gerne samle fossiler og tage med hjem.
Hvis du ikke ved, hvad det er du har fundet, så kom ind og spørg
naturvejlederen. Du kan også stille dit spørgsmål på Facebook: www.facebook.com/moensklint.dk