For ca. 70 mio. år siden var der et hav, hvor Danmark er i dag.
Havet var lunt, og der levede en masse forskellige dyr og
mikroskopiske alger i det. Algerne havde en skal af kalk. Skallerne
blev gennem årene aflejret til et tykt lag kridt på havets
bund.
De næste mange år ebbede livet i kridthavet ud, dinosaurerne
uddøde, kontinenterne hævede sig og bjerge blev skabt og
borteroderet igen. Den gamle kridthavbund blev hævet op over havet,
og kridtet blev blotlagt inden den sidste istid nåede Danmark.
Isen, der i sidste istid trængte ned over Danmark, skrællede
enorme flager af den gamle kridthavbund. Flagerne var 50 meter
tykke og blev bukket, foldet og skubbet sammen som ved et
kæmpemæssigt harmonikasammenstød og dannede Høje Møn. De sidste
4000 år har havet gnavet sig ind i Møns østkyst og dannet klinten,
som vi kender den i dag.
I gennemsnit forsvinder der ca. 20-40 cm. af klinten om året, så
om ca. 10.000 år er hele Høje Møn blevet ædt af havet.
Klinten er et stykke levende natur. Skred og
nedstyrtninger kan forekomme overalt på klinten. Al færdsel i
området sker på eget ansvar.
