Klintens dannelse

For ca. 70 millioner år siden var der et tropisk hav, hvor Danmark er i dag. Her levede en masse forskellige dyr og mikroskopiske alger kaldet coccolithalger. Coccolithalgerna havde en skal af kalk. Skallerne blev gennem årene aflejret til et tykt lag kalk på havets bund. Kalken hedder skrivekridt, når det er så fint i strukturen, som ved Møns Klint.

Over de næste mange år ebbede livet i kridthavet ud, dinosaurerne uddøde for 65 millioner år siden, kontinenterne hævede sig og bjerge blev dannet og borteroderet igen. Den gamle kridthavbund blev hævet op over havet, og kridtet blev blotlagt inden den seneste istid nåede Danmark.

Isen, der i den seneste istid, Weichelistiden, trængte ned over Danmark, skrællede enorme flager af den gamle kridthavbund. Flagerne var 50 meter tykke og blev bukket, foldet og skubbet sammen som ved et kæmpemæssigt harmonikasammenstød og dannede Høje Møn. De sidste 4000 år har havet gnavet sig ind i Møns østkyst og dannet klinten, som vi kender den i dag.

I gennemsnit forsvinder der ca. 20-40 cm. af klinten om året, så om ca. 10.000 år er hele Høje Møn blevet ædt af havet.

Når Klinten eroderer, kommer der 70 millioner år gamle fossiler ud af kridtet. De ligger inde i kridtklumperne eller frit på stranden, når vandet har vasket dem fri for kridt. Fossilerne giver os værdifuld viden om livet i kridthavet. Og så er det en fantastisk ting at stå med resterne af et fortidsdyr i hånden.



Klinten er et stykke levende natur. Skred og nedstyrtninger kan forekomme overalt på klinten. Al færdsel i området sker på eget ansvar.