Oplev Danmarks fødsel

Hvad er et fossil? Hvordan var livet i Danmark for 70 millioner år siden? Er et vættelys fra en blæksprutte?

Sammen med en naturvejleder tages eleverne på en dannelsesrejse 70 millioner år tilbage til kridthavet, som dækkede hele Danmark. På stranden findes fossiler fra kridthavets dyreliv f.eks. vættelys, og eleverne introduceres til livets udvikling med begreber som fødenet, tilpasning og evolution. Forløbet fortæller hvordan kridtet blev dannet af rester af mikroskopiske alger fra havet, og senere skubbet op af gletsjere under sidste istid, hvorved Danmark blev født!

Dette er forløbet for klassen som ønsker at opleve den danske landskabsdannelse på en spændende og vedkommende måde, hvor elevernes egenopdagelse og store naturoplevelser danner udgangspunkt for den faglige læring. Undervisningsforløbet kan tilpasses alle klassetrin, således at indholdet svarer til elevernes niveau.

Hvem: 3.-10. klasse, Gymnasium og HF
Fag: Natur/teknik, geografi, biologi, idræt
Varighed: 1½ time