Naturen på Møns Klint er i verdensklasse og præsenteres ved en
kombination af faktaoplysninger, højteknologiske- og scenografiske
opstillinger, konkurrencer, spil og leg. I nutidsudstillingen
udfordres de besøgendes viden, fysik og kreativitet.
Møns Klint er det sted i Danmark hvor der findes flest
forskellige- og sjældne dyr og planter. Det skyldes at landskabet
er vældigt kuperet og kridtet ligger lige under jordoverfladen.
Du kan opleve vandrefalken -verdens hurtigste dyr, konkurrere
med familien på viden om natur, fordybe dig i information og
fantastiske fotos af alle de vilde orkideer, kreere din egen
sommerfugl og sende den i vindtunnellen, kravle ned i den
underjordiske myretue hvor sommerfuglen lever det meste af sit liv
og meget meget mere.
Havde det ikke været for de bittesmå coccolit-alger der for 70 mio
år siden blev til kridt, så havde vi slet ikke haft den enetående
natur, de mange sjældne dyr og planter, Møns Klint eller resten af
Danmark.
På GeoCenter Møns Klint bliver historien om Danmarks
fødsel levende - velkommen!