PROGRAM DAG 2 – DEN BÖHMISKE HAL, SUKKERFABRIKKEN I STEGE
Søndag d. 29. marts
Møn på Verdenskortet – men hvor skal vi hen?
Andendagen afholdes i Den Böhmiske Hal i Stege. Her udvides perspektivet til hele Møns udvikling i samspil med de internationale UNESCO-udpegninger. Øen har i flere år været udpeget som Biosfære-område, og er dermed en del af det internationale ’Man and Biosphere’ program der har til hensigt at forene naturbeskyttelse med lokal og bæredygtig udvikling.
Med verdensarvsudpegningen er disse indsatsområder kun blevet mere relevante, og oplæggene på denne dag, vil derfor belyse hvordan naturværdier, turisme, erhvervsudvikling og lokalsamfund spiller sammen i dag, og i hvilken retning udviklingen ønskes i fremtiden. Der vil være indslag om naturbevaring, bæredygtig turisme, identitet og stedbundne kvaliteter – og hvordan Møn positionerer sig lokalt og nationalt på disse parametre.
Kl. 10.00
Vi slår dørene op og byder på en kop kaffe
Kl. 10.00 – 13.00 og kl. 14.00 – 17.00
Fossilworkshop v. GeoCenter Møns Klints guider
Kl. 10.00: Tina Olsen, Møn Handel
Handelsstandsforeningen på Møn er et samlingspunkt for erhverv- spisesteder og
detailbutikker på hele øen, og udgør et aktivt fællesskab for alle dets medlemmer. Tina
Olsen fortæller her, som formand, om foreningens visioner for dynamikkerne mellem
handel og turisme, erhverv og natur – set i lyset af de to UNESCO-udpegninger på Møn.
Kl. 10.30: Morten Møller Holst, Mandemarke Bylaug
Mandemarke er en idyllisk landsby, beliggende lige midt i det nye verdensarvs-område.
Hør formanden for Mandemarke Bylaug fortælle om den identitet landsbyens beboere
knytter til den unikke omgivende natur de bor i, og som nu er blevet stemplet: ’umistelig for
verden’, og hvilke udfordringer og potentialer der kan ligge i både naturen og udpegningen
i fremtiden.
Kl. 11.00: Martin Bender, direktør for Visit Sydsjælland/Møn
Visit Sydsjælland/Møn udgør det strategiske grundlag for turismefremme og
turismeudvikling på hele Sydsjælland. På Møn har der – bl.a. pga. biosfæresamarbejdet – i
flere år været stort fokus på bæredygtig turisme, og fremme af ’den gode turistadfærd’.
Kan den nye dobbeltudpegning bruges til at sætte visionen endnu højere på dette punkt,
og hvordan sikrer vi os at fremtidens turisme bidrager til en endnu grønnere ø – og ikke
det modsatte.
Kl. 11.30: Hans Henrik Erhardi, Møn Naturforening
Møn Naturforening værner om den unikke mønske natur, og deltager aktivt i den offentlige
debat om øens udvikling i forhold til naturens bæreevne. Hør nærmere om foreningens
visioner, holdninger og potentielle løsningsforslag til hvordan udfordringerne kan løses i
fremtiden.
Kl. 12.00: H.C. Gravesen, Møn Biosfæreforening
Biosfæreforeningen giver sine medlemmer mulighed for at igangsætte og gennemføre
projekter der konkret kan løfte Møn UNESCO Biosfæres målsætninger om at bevare og
fremme den mønske natur- og kulturarv. Denne målsætning er ikke blevet mindre af at
området nu også indeholder et UNESCO verdensarvs-site. Hør nærmere om hvilke indsatser der er i gang og på tegnebrættet for at medvirke til den bæredygtige udvikling på
øen.
Kl. 12.00 – 14.00: Frokostbuffet
Der vil være løbende frokostbuffet i tidsrummet fra 12-14. Frokosten er uden beregning,
og består af små sandwich og snacks – så længe lager haves.
Kl. 12.00 – 14.15
Mobilitetsworkshop om infrastrukturen på Høje Møn, v. Center for Plan
Byg og Intern Service og Center for Kultur, Fritid og Udvikling, Vordingborg Kommune.
Har du gode ideer til løsninger eller vil gøre opmærksom på problematiske steder, så kan du aflevere dit input i vores postkasse på standen og samtidig få en snak med kommunens fagpersoner. Vi har kort og plancher med som fortæller om status og ideer.
Kl. 12.30: Ronni Benjamin Lykkehus (V) og Brit Skovgaard (S)
En udpegning til verdensarv er en stor gave, men også et stort ansvar for et lokalområde,
og kan bruges som løftestang for både lokal udvikling og bæredygtig turisme. Men
hvordan forvalter vi den gave og det ansvar bedst muligt, set fra det politiske niveau. Hør
to lokalpolitikere, som begge desuden er udpegede som bestyrelsesmedlemmer hos
Fonden Geocenter Møns Klint, komme med deres bud og tanker om emnet.
Kl. 13.00: Teater Møn v. Peter Kirk og Thilde Knudsen
’LIVET ET IKKE SORT/HVIDT’ er en fysisk og sanselig forestilling, hvor hvide objekter og
symboler optræder på en kulsort baggrund og skaber en billedverden inspireret af
stumfilmens poesi og klarhed. Med et scenisk sprog, der taler til øjet før øret, dykker
Teater Møn ned i mørket for at finde nuancerne – og det, der ikke umiddelbart lader sig
forklare.
Kl. 13.00: Mobilitet på Høje Møn v. Anja Valhøj, Centerchef for Plan, Byg og Intern Service
Hør kommunens planafdeling fortælle om infrastrukturen på Høje Møn, samt hvad der er af planer og ideindsamling fra kommunens side i den forbindelse.
Kl. 13.30: Elena Peverada, Karlskrona Naval Port Verdensarv (beliggende i Biosfære område)
I Blekinge har de – ligesom på Møn – en dobbeltudpegning, med ’Karlskrona Naval Port’
som UNESCO Verdensarv og ’Blekinge Skærgård’ som UNESCO Biosfæreområde. Hvad
har denne dobbeltudpegning betydet for udviklingen i lokalområdet, og hvilke
synergieffekter og potentialer kan vi lade os inspirere af fra vores sydsvenske naboer.
Kl. 14.15
Overrækkelse af UNESCO Certifikat, v. Signe Marie Rohde, Slots- og
Kulturstyrelsen
Kl. 14.30: Samtale-salon om ’Møn på Verdenskortet’ – akt 1, v. Anna Falch/Folkemøde
Møn
Et panel bestående af 7 deltagere taler om ’udvikling, natur og lokalsamfund’ i både bred
forstand, og lokalt på Møn. Moderator for samtalen bliver Anna Falch fra Folkemøde Møn,
og deltagerne i panelet bliver: Borgmester Michael Seiding Larsen, journalist og forfatter
Signe Wenneberg, Martin Vestergaard/Danmarks Naturfredningsforening, Sascha Bendix,
Møn Biosfæreforening, Martin Bender/VISM, Hans Henrik Erhardi/Møn Naturforening og
Eliza Jarl Estrup/Site Manager for Verdensarven på Møns Klint/Vordingborg Kommune.
Kl. 15.30
Opsamling på mobilitet og infrastruktur v. Søren Sørensen/Vordingborg Kommune
Kl. 16.00
Samtale-salon om ’Møn på Verdenskortet’ – akt 2, v. Anna Falch/Folkemøde
Møn
Kl. 17.00
Tak for i dag