Kristi himmelfart på GeoCenter Møns Klint

Fuld fart og masser af aktiviteter

Masser af aktiviteter i Kristihimmelfart-ferien

NYHED - DEN MØNSKE MANDOMSPRØVE
Vi har netop indviet vi vores helt nye og vanvittige VR-installation. Nu kan du igen opleve Sommerspiret som det så ud indtil det styrtede på stranden den 13. januar 1988. På med VR-brillerne og så står du på kanten af Klinten klar til gennemføre Den Mønske Manddomsprøve. Tør du! At klamre dig hele vejen rundt om sommerspiret, på den smalle afsats, med mere end 100 meters lodret fald til stranden! Det er en grænseoverskridende oplevelse - og ikke for kyllinger - hverken af det ene, andet eller tredje køn:) Glæd jer. 

NYHED - EXREME WEATHER3D
Har du nogensinde stået i midten af en tornado? Det kan du komme til i GeoCenter Møns Klints nye 3D film! Vi har netop haft premiere på en ny 3D film om klodens ekstreme vejr og om hvordan klimaforandringerne fører til stadig vildere, varmere og vådere vejroplevelser. Filmen er produceret af National Geographic, som altid er garant for fantastiske naturoptagelser. Læs om filmene og se trailere

og så er der ellers gang i alle vores gode aktiviteter:

Hovedudstilling: Her blev Danmark født!
Hver dag mellem klokken 10-17

Svævebane i skoven
Flyv om kap med vandrefalken
Hver dag klokken 12-16

Guidet tur til fossilstranden
Hver dag klokken 11 og klokken 14 - varer en time

Mountainbike til Klintens højdepunkter
Hver dag fra kl. 14 til 16, turen varer 2 timer

Workshop-aktiviteter for hele familien
Lav natursmykker og støb en dinosaurtand. 
Lær om fossiler og livet for 70 millioner år siden.
Hver dag klokken 10-16

2 helt nye særudstillinger - fra 2020:)
Klintens Skatte - de ufortalte historier om RAV og FLINT
Magiske øjeblikke fra fortiden gemt i rav: RAV indeholder fantastiske fortællinger om et forlængst uddødt fascinerende liv, som vi nu mere end 40 millioner år efter kan nærstudere og komme helt tæt på - en reel tidsportal til fortiden. Forestil dig at kunne se en af de ældste blomster på jorden i gang med at springe ud, to insekter i parring eller måske en fjer fra en dinosaur få sekunder efter, at den blev tabt.
Danmarks vilde fortid, Da flint blev et mægtigt våben: Oplev hvordan fortidens mennesker udnyttede det fantastiske materiale og gå på opdagelse i Klinteskoven, hvor der ligger et utal af gravhøje og Danmarks ældste forsvarsværk - Timmesøbjerg