Oplev verdens hurtigste dyr, vandrefalken, i selskab med manden, der har fulgt de fascinerende fugle på Møns Klint i mere end 45 år. DOF Caretaker Niels Peter Andreasen tager dig med ind i vandrefalkens forunderlige verden til foredrag og på guidede ture, og du kommer (gennem kikkerten) helt tæt på den vilde og smukke fugl.
Søndag d. 28. maj kl. 15-16 og kl. 16-18
Foredrag og guidet tur. Hør et spændende foredrag om vandrefalken på Møns Klint ved Niels Peter Andreasen. Foredraget er fra kl. 15-16 og foregår i biografen på GeoCenteret. Husk tilmelding til louise@moensklintguide.dk. Efter foredraget kan du komme med Niels Peter på tur til klinten og måske være heldig at se den smukke vandrefalk med dine egne øjne. Turen er kl. 16-18, med mødested foran GeoCenterets hovedindgang.
Torsdag d. 1. juni kl. 10-14
Oplev vandrefalkene med vandrefalkeekspert Niels Peter Andreasen. Mødested: Foran GeoCenterets hovedindgang. På turen vil Niels Peter fortælle om den fascinerende fugl, og hvis du er heldig, får du den selv at se med dine egne øjne.
Tirsdag d. 6. juni kl. 06-10
Niels Peter Andreasen er klar fra den tidlige morgenstund. Igen er mødestedet foran GeoCenterets hovedindgang. Det er ganske magisk at opleve klinten og (hvis du er heldig) falkene i det tidlige morgenlys.
Onsdag d. 14. juni kl. 16-20
Igen kan du opleve vandrefalkene med vandreekspert Niels Peter Andreasen. Mødested: Foran GeoCenterets hovedindgang. På turen vil Niels Peter fortælle om den fascinerende fugl, og hvis du er heldig, får du den selv at se med dine egne øjne.