Gravhøjen Kong Asgers Høj

Besøg gravhøjen
Kong Asgers Høj

Kong Asgers Høj

Kong Asgers høj er en af de allerflotteste og største jættestuer på Møn og blandt de fineste i Danmark. Den ligger nordvest for Sprove på Vestmøn, på en bakketop med en fantastisk udsigt. En 10 meter lang gang med to par karmsten fører ind til det imponerende 10 meter lange gravkammer. Kammerets frihøjde er så stor at man næsten kan gå oprejst derinde. Ved udgravning i 1839 blev der fundet lerkar og en stridsøkse af bjergart der er omkring 600 år yngre end højen selv. Denne høj er altså også blevet brugt igennem adskillige århundreder.