Når du står på toppen af Møns Klint - 128 meter over havet - står du samtidig på toppen af det danske kridtfundament. Danmark er helt unikt bygget på en platform af kridt, og derfor vidner Møns Klint om de enorme kræfter, der har skabt landet og den enestående flora og fauna i området.
Få steder byder på så mangfoldig natur og velbevaret kulturarv, som Møn og de omkringliggende øer og vandområder. I Biosfæreområdet kan du på 450 kvadratkilometer opleve de fleste danske naturtyper, både på land og i vandet. Fra Møns Klint til Nyord enge; Østersøen med bugter, fjorde og nor samt den uspolerede nattehimmel, hvor der på klare nætter kan kigges igennem mælkevejen til den næste galakse.
UNESCOs udnævnelse gør Møn Biosfæreområdet til det første danske modelområde for bæredygtig udvikling, hvor mennesker arbejder aktivt med bevaring, læring og udvikling i samspil med naturen. Nyd dit ophold, oplev naturen, udforsk kulturen og lad dig inspirere af de engagerede mennesker i Møn Biosfæreområdet.
Et UNESCO biosfæreområde er kendetegnet ved en natur i verdensklasse og en sjælden rigdom af særlig sårbare dyre- og plantearter, som indgår i nationale og internationale lister over truede arter. I Møn Biosfæreområdet kan du opleve de fleste danske naturtyper samlet på 450 kvadratkilometer, både på land og i vandet.
I Biosfæreområdet arbejder vi for at bevare den mangfoldige natur, og det er vigtigt at vi værner om den i fællesskab. Her kan finde inspiration til, hvordan du kan være med til at beskytte naturen. Du kan også hjælpe os med at registrere arter ved at dele dine fotos og opdagelser med os.
Læs mere om UNESCO Biosfære her
Velkommen til et ganske særligt område
Læs mereVerdens hurtigste dyr, vandrefalken, yngler på Møns Klint!
Læs mereTag på vandring i den smukke bøgeskov i Danmarks smukkeste natur
Læs mereSnup en slentretur langs den foranderlige kyst
Læs mereGå på opdagelse blandt sjældne orkidéer
Læs mereVidste du, at vi har “kvalitets-mørke” på Møns Klint?
Læs mereMasser af gravhøje på Møn
Læs mere
Tag med vores guider på opdagelse i den fantastiske natur udenfor GeoCenter Møns Klint. Her venter udfordrende mountainbikeruter på klinten, klatre- og svævebaner i toppen af Klinteskoven og meget andet.