Tag på en tidsrejse tilbage i tiden, hvor vi gennem rav får mulighed for at se billeder fra fortiden fastfrosset i netop rav.
GeoCenter Møns Klint har lavet en fantastisk udstilling, hvor man får mulighed for, i ren Jurassic Park-stil, at se bl.a. insekter og fjer fra dinosaurer indkapslet i rav. Samtidigt får du mulighed for, at opleve og nyde det smukke materiale i fantastiske omgivelser, hvor udstillingen er bygget op omkring Otto Frellos "Oksbøl billedet" - en af de smukkeste gengivelser, der findes af den baltiske ravskov.
Udover at være et billede fra fortiden, har Rav gennem tiden været et tegn på velstand og magt. Rav blev købt og solgt som smykker og religiøse symboler. Rav var et tegn på styrke og skønhed. På Østmøn var der masser af begge ting, så området udviklede sig hurtigt.
Rav kom til verdenen millioner af år før mennesket - og det vil eksistere i millioner af år efter mennesket.
Ravudstillingen på GeoCenter Møns Klint er, sammen med en udstilling om flint, blevet til takket være støtte fra Nordea-fonden og Louis Petersens legat.
Tag med vores guider på opdagelse i den fantastiske natur udenfor GeoCenter Møns Klint. Her venter udfordrende mountainbikeruter på klinten, klatre- og svævebaner i toppen af Klinteskoven og meget andet.