Udstillingen

VERDENS STØRSTE SAMLING

Vættelys - torden, lynild og kæmpe blæksprutter


Der bliver stillet mange spørgsmål, når man finder et vættelys! Hvad er det for et fossil? Er det en arm fra en blæksprutte? Er det en tand fra en dinosaur? Er det spidsen af et lyn - afsendt af Thors Hammer, som man troede det var i gamle dage? Eller hvad er det egentlig? Vættelyset er derfor en slags IKON for Møns Klint.


Der bliver fundet 10.000-vis af vættelys på stranden foran klinten hvert år. Sammen med vores gæster indsamlede vi i perioden 2016-2018 hele 53.500 vættelys. Det er nu verdens største samling - endda med diplom. Guinness World Records har godkendt vores rekord. Derfor kan du nu se verdens største samling af vættelys på GeoCentret. 

Verdensrekorden udstilles og bevogtes af den 12 meter lange sagnblæksprutte KRAKEN. Den er så skræmmende, at vi er sikre på, den er den perfekte vogter af samlingen.

Find jeres eget fossil ved Klintestranden og få den videnskabelige forklaring på hvad det er, plus sagn og røverhistorier, i udstillingen. 

Glæd dig til en vildt sjov dag for hele familien

 

Vættelys, eller rettere rygskjoldet fra en belemnitblæksprutte, er det fossil, der hyppigst findes ved klinten

Find dit eget fossil på Klintestranden

Seje oplevelser inde i
GeoCenter Møns Klint

Seje oplevelser ude i naturen

Tag med guiderne på vilde oplevelser udenfor

 

Tag med vores guider på opdagelse i den fantastiske natur udenfor GeoCenter Møns Klint. Her venter udfordrende mountainbikeruter på klinten, klatre- og svævebaner i toppen af Klinteskoven og meget andet.