Undervisningsforløb

Bjergarter

Undervisningsforløb: Bjergarter

 

Hvilke sten finder man på stranden? Og hvor kommer de fra? Hvad kan stenene fortælle om Danmarks landskabsdannelse?

 

Hvem: 3.-6. klasse
Fag: Natur/teknik
Varighed: 2 timer

 

Undervisningsforløbet starter med en tur til stranden ved Møns Klint. Sammen med en naturvejleder finder eleverne forskellige sten. I kridtformationen ses rækker af flintesten, som er dannet i kridthavets bund. Men hvor kommer alle de andre sten fra? Efterfølgende sorterer eleverne de fundne sten i skolelokalet, og præsenteres for de tre hovedtyper: sedimentære, metamorfe eller magmatiske bjergarter.

Undervisningsforløbet træner eleverne i at vælge sorteringsmåde efter forskellige kriterier, og stenene registreres i et dataark, som klassen kan arbejde videre med hjemme.

Emner: Sten, bjergarter (sedimentære, metamorfe og magmatiske), naturvidenskabelig metode, sortering

FORBERED ELEVERNE 

Inden jeres besøg hos GeoCenteret kan du med fordel besøge www.jordihovedet.dk. Her kan du finde en masse forberedelsesmateriale, opgaver og se video af, hvad en skoleklasse kan opleve på Møns Klint.

FORBERED LÆREREN

Tag et gratis kursus i naturog udeundervisning på Møns Klint. Kurset indeholder grundlæggende undervisning i naturen og ruster og inspirerer dig til aktivt at inddrage flora og fauna i undervisningen. Læs mere om lærerkursus her.

Spørgsmål og booking

Hvis du vil vide mere om de forskellige undervisningstilbud, lejrskolemuligheder, eller booke et besøg, så kontakt os på tlf. 5586 3600 eller mail til booking@moensklint.dk

Book dit ophold til lejrskole og undervisningsforløb