Undervisningsforløb: Oplev Danmarks Fødsel
Hvem: 3.-10. klasse, Gymnasium og HF
Fag: Natur/teknik, biologi, geografi
Varighed: 1,5 time
Sammen med en naturguide tages eleverne på en dannelsesrejse 70 millioner år tilbage i tiden til Kridthavet, som dækkede hele Danmark. På stranden findes fossiler fra Kridthavets dyreliv, for eksempel vættelys, og eleverne introduceres til livets udvikling med begreber som fødenet, tilpasning og evolution. Forløbet fortæller hvordan kridtet blev dannet af rester af mikroskopiske alger fra havet, og senere skubbet op af gletsjere under sidste istid, hvorved Danmark blev født!
Dette er forløbet for klassen som ønsker at opleve den danske landskabsdannelse på en spændende og vedkommende måde, hvor elevernes egenopdagelse og store naturoplevelser danner udgangspunkt for den faglige læring.
Undervisningsforløbet kan tilpasses alle klassetrin, således at indholdet svarer til elevernes niveau.
Inden jeres besøg hos GeoCenteret kan du med fordel besøge www.jordihovedet.dk. Her kan du finde en masse forberedelsesmateriale og opgaver og se video om, hvad en skoleklasse kan opleve på Møns Klint.
Tag et gratis kursus i natur og udeundervisning på Møns Klint. Kurset indeholder grundlæggende undervisning i naturen og ruster og inspirerer dig til aktivt at inddrage flora og fauna i undervisningen. Læs mere om lærerkursus her.
Spørgsmål og booking
Hvis du vil vide mere om de forskellige undervisningstilbud og lejrskolemuligheder eller booke et besøg, så kontakt os på tlf. 5586 3600 eller mail til booking@moensklint.dk
Book dit ophold til lejrskole og undervisningsforløb