Undervisningsforløb

Rav - flaskepost fra fortiden

Undervisningsforløb: "Rav - flaskepost fra fortiden"

 

Takket være dette næsten magiske materiale kan vi rejse millioner af år tilbage i tiden og ”gå en tur” i den verden, der eksisterede længe før mennesket

 

Hvem: 6.-10. klasse, Gymnasium og HF
Fag: Biologi, Natur/Teknik
Varighed: 1,5 timer

 

Undervisningsforløbet ”Rav – flaskepost fra fortiden” tager eleverne med på en tidsrejse millioner af år tilbage, og giver dem en unik mulighed for at få indsigt i materialet rav og hvordan livet så ud for millioner af år siden.

Forløbet sætter eleverne i centrum som forskere, der skal undersøge og beskrive materialet rav gennem nogle delvist selvopstillede forsøg, og gennem særlige stykker med insekter, vil de med egne øjne få mulighed for at se og studere det liv, som eksisterede længe før mennesket.  Eleverne arbejder gruppevis med undersøgelserne, og som led i forløbet bliver de også introduceret til GeoCenterets nye rav-udstilling. Her vil de kunne se nogle af de sjældneste og mest ikoniske indeslutninger, der findes i rav.

De vil blandt andet se hele 6 forskellige fjer fra dinosaurer, nogle af de ældste kendte eksemplarer af blomster og første myrer på jorden. Derudover er der rav med blodsugende myg, insekter i parring, skorpioner, skøjteløbere, knælere, termitter og meget mere. Foruden indeslutningerne i ravet er der også en masse rå rav – blandt andet det største stykke fundet på Møn på hele 1,4 kilo.

Emner: Evolution, fossiler, biodiversitet.

FORBERED ELEVERNE 

Inden jeres besøg hos GeoCenteret kan du med fordel besøge www.jordihovedet.dk. Her kan du finde en masse forberedelsesmateriale og opgaver og se en video om, hvad en skoleklasse kan opleve på Møns Klint.

FORBERED LÆREREN

Tag et gratis kursus i natur og udeundervisning på Møns Klint. Kurset indeholder grundlæggende undervisning i naturen og ruster og inspirerer dig til aktivt at inddrage flora og fauna i undervisningen. Læs mere om lærerkursus her.

Spørgsmål og booking

Hvis du vil vide mere om de forskellige undervisningstilbud, lejrskolemuligheder, eller booke et besøg, så kontakt os på tlf. 5586 3600 eller mail til booking@moensklint.dk

Book dit ophold til lejrskole og undervisningsforløb