Skal du til møns klint i efterårsferien? Vi har et fantastisk program klar til jer!
Kom med på guidet fossiljagt på stranden, prøv vores klatre- og svævebane, virtual reality udfordringer, se de nye film i 3D-biografen, eller oplev den nye flotte udstilling om biodiversitet.
Efterårsferien på GeoCenter Møns Klint byder på masser af oplevelser for hele familien.
Hver dag er der nye børneaktiviteter i workshoppen – og så er det noget med, at Danmarks største vulkan går i udbrud på Møns Klint – lige netop nu i efterårsferien?!
GeoCenter Møns Klint har åbent hver dag i efterårsferien d. 12.-20. oktober 2024 kl. 10-17.
SE PROGRAMMET
Hver dag sker der noget nyt…
Hele efterårsferien byder på masser af sjove og spændende aktiviteter, både ude og inde.
Bemærk at de guidede aktiviteter koster 25 kr. pr. person + entrébillet.
Kom med på ekspedition til fortiden! Hver dag kl. 11 og kl. 14 kan du komme med på guidet tur til fossilstranden og måske finde dit eget 70 mio. år gamle fossil. Velegnet til både børn og voksne.
Mærk suset i maven på vores klatre- og svævebane i Klinteskoven. Banen er åben hver dag kl. 12-16, hvor uddannede instruktører guider dig sikkert op i trætoppene – og ned igen.
Kom med på opdagelse, dybt inde i skoven, efter resterne af en gådefuld fortidsborg fra Bronzealderen. De guidede ture afholdes mandag, onsdag og fredag kl. 13.00 – 14.15.
Det er rigtigt! Vores målinger viser at Danmarks største vulkan går i udbrud på Møns Klint lige netop i efterårsferien! Nærmere bestemt tirsdag, onsdag og torsdag kl. 14.30. Kom selv og se – hvis du tør;)
Der er naturligvis også masser af oplevelser indenfor! Gå på opdagelse i den store, interaktive udstilling om Danmarks vilde fortid og Møns fascinerende natur. Prøv vores Virtual Reality udfordringer, se de nye film i 3D-biografen, og oplev den nye flotte særudstilling om Høje Møns vilde vidunderlige biodiversitet. Udstillingen er åben hver dag kl. 10-17.
Hele ugen byder på masser af hyggelige og kreative efterårsaktiviteter i workshoppen.
Lørdag d. 12. oktober
Lav små pindsvin og mus
Søndag d. 13. oktober
Lav et lerpindsvin
Mandag d. 14. oktober
Skær en græskarlygte
Tirsdag d. 15. oktober
Lav et amulet-halssmykke
Onsdag d. 16. oktober
Støb en mosasaurtand
Torsdag d. 17. oktober
Skær en græskarlygte
Fredag d. 18. oktober
Lav kastanjedyr til den zoologiske have
Lørdag d. 19. oktober
Lav et lerpindsvin
Søndag d. 20. oktober
Lav en rævesnor af efterårsblade
Besøg udstillingen
Køb billet
En helt unik dag