Vandrefalken elsker Møns Klint!

Vandrefalken blev et symbol på miljøgiftenes udryddelse af dyrelivet, da det sidste falkepar i Danmark forsvandt fra Møns Klint i 1972.

Forbud mod DDT, bedre beskyttelse og lovgivning bragte langsomt bestanden tilbage i Europa, og Vandrefalken genindvandrede til Møns Klint i 2001, og har siden ynglet her med 1-3 par.

Det første par, som etablerede sig i 2001, bestod af en tysk hunfalk fra Mecklenburg og en svensk han fra Kullen i Sydsverige, men først året efter fik de unger. Hanfalken, kendt som Rød A3 pga. koden på hans ring, dannede par i ti år på klinten og fik hele 27 unger på vingerne.

I 2009 fik parret et kuld på 4, og den yngste han med ring-koden HK vendte tilbage i 2012 og er indtil 2022 fortsat ynglehan på klinten.

I Danmark er der nu ca. 15 ynglepar, bl.a. på Bornholm, Stevns og i flere havnebyer i Jylland, hvor falkene yngler i opsatte redekasser.

Med 389,4 km/t, målt via en chip på en falk i frit fald, er Vandrefalken det hurtigste væsen i dyreriget, og man kan være heldig at se falken i sine fantastiske styrtdyk på tur langs klinten.

Hver sæson i yngleperioden fra marts til juli overvåges falkene, og der indsamles viden om deres adfærd, byttedyr, ungekuld m.m.

I GeoCentrets reception kan man få oplysning om sæsonens yngleplads, og her på siden kan man få oplysning om datoer, hvor der er arrangementer og via linket nederst på siden, kan man i Vandrefalkedagbogen få aktuel information om falkene igennem hele yngleperioden.

Hvis man er vant til at bruge kikkert, kan falkene ofte ses på en vandretur langs klinteranden eller på stranden. Kig efter høje kridtpynter eller udhængende træer, som falkene bruger til udkigsposter, når de spotter flyvende fugle over havet. Og hvis man er særlig heldig, kan man se Vandrefalken lette fra udkigsposten og med hurtige vingeslag indhente byttefuglen og forsøge at ramme den i et dramatisk styrtdyk.

Hunnen er ca. en tredjedel større end hannen, og det betyder, at de kan jage et bredere udbud af fuglearter fra duer og små ænder til helt små spurvefugle. Hovedparten af byttefugle på Møns Klint er Ringdue, Solsort, Stær og drosler, og senere i perioden også Bysvaler.

Ungerne flyver ud i løbet af juni, og hen over sommeren forsvinder de til andre egne i ind- og udland, når de kan klare at fange bytte selv. Nogle vender måske tilbage til klinten som ynglefugle, og de faste ynglepar opholder sig som regel ved klinten i hele vinterperioden.