Kort
Find vej til GeoCenter Møns Klint
Find vej
Stengårdsvej 8
4791 Borre
Et fantastisk sciencecenter på kanten af danmark
kom indenfor
Velkommen til GeoCenter Møns Klint! Her finder du alle de praktiske informationer.
Entré til GeoCenter Møns Klint koster 155 kr. for voksne og 100 kr. for børn (3-11 år). Børn under 3 år er gratis. Køber du din billet online, sparer du 10%. GeoCenteret har åbent fra påske til slut oktober. Læs mere om priser og åbningstider her.
Vi anbefaler at du køber din billet online – så sparer du 10% og du kan bedre planlægge din dag. Køb din billet her. Du kan også købe billet i receptionen, når du ankommer til GeoCenteret.
Det koster 45 kroner at parkere på parkeringspladsen ved GeoCenter Møns Klint. Din nummerplade registreres automatisk ved indkørslen. Betal i p-automaten foran hovedindgangen. Indtast din nummerplade, betal med kort, tag din kvittering og kør ud.
Du finder GeoCenter Møns Klint på Stengårdsvej 8, 4791 Borre. Hvis du kommer i bil fra Sjælland og følger E47/55 skal du tage afkørsel 41. Kommer du fra Falster, skal du dreje af ved afkørsel 42. Følg herefter skiltningen til Møns Klint.
Bus 667 kører fra Stege til Magleby. Herfra er der en gå-/cykeltur til Møns Klint på 5,5 km. Du må gerne have din cykel med i bussen. Du kan planlægge din rejse hertil på rejseplanen. I sommerperioden og i mange af ferierne er der en gratis hop-on-hop-off bus. Bussen kører rundt på hele Møn og den stopper også ved Møns Klint og GeoCenteret. Se køreplan her.
Skal du på dagstur fra København? Du kan booke en bustur, hvor du kører fra København om morgenen, besøger både Skovtårnet og Møns Klint, og er hjemme igen om aftenen. Book din tur her.
GeoCenter Møns Klint tilbyder over 20 spændende oplevelser både inde og ude. Du kan f.eks. komme med på guidede ture, prøve klatre- og svævebanen, se film i 3D-biografen eller komme på mountainbiketur. Her er nok oplevelser til mere end én dag – for hele familien. Se dagens program her.
Café Møns Klint er et skønt og hyggeligt spisested for hele familien. Her finder du god kaffe, lækker mad og hjemmelavet Klinteis. Slå dig ned indendørs eller slæng dig i en loungestol på vores store terrasse på klintekanten. Se menukort her
Toiletter og handicaptoiletter ligger i den sydlige del af bygningen modsat hovedindgangen. Toiletterne er åbne hver dag mellem kl. 06 – 22 året rundt.
GeoCenter Møns Klint er indrettet, så småbørnsfamilier, kørestolsbrugere og dårligt gående nemt kan komme rundt i huset. Derudover tilbyder vi handicaptoilet- og parkering, pusleplads, samt gratis udlån af kørestol eller klapvogn. Læs mere her.
Førerhunde er velkomne i udstillingen. Andre hunde må pænt vente udenfor.
Det er ikke tilladt at overnatte i autocampere eller campingvogne på parkeringspladsen. Autocampere og campingvogne er velkomne i dagstimerne.
Her kan du se livestream fra Møns Klint. Bemærk at du kan altid komme på stranden, hvis du tager den sydlige gren af Magelvandstrappen ved GeoCenter Møns Klint.
På parkeringspladsen ved GeoCenteret finder du 8 ladestandere fra Clever, hvor du kan oplade din el- eller hybrilbil. Ladestanderne er 22 kW type 2.
Få meget mere ud af dit besøg og få din egen fortæller med i udstillingen eller på fossilstranden. Du kan også booke klatrebanen eller få en guide med på din mountainbiketur. Turene kan tilpasses din/gruppens behov og ønsker, så ring og få en snak om, hvad I kunne tænke jer. Læs mere her.
Der er flere muligheder for cykeludlejning på Møn! Hos Fri BikeShop i Stege kan du leje mange forskellige slags cykler, herunder elcykler og cykelanhængere. I sommerperioden kan du også leje cykler hos Dagli’Brugsen i Borre.
Fik du ikke svar på dit spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte os her:
Tlf.: +45 5586 3600
E-mail: geocenter@moensklint.dk
Quiz med vores formidlere
Tag quizzen og bliv klogere på naturen, fortiden og alle de oplevelser, der venter på GeoCenter Møns Klint.
Hvem klarer sig bedst?
Start quiz
Events og arrangementer
Glæd dig!
På GeoCenter Møns Klint sker der nyt og spændende året igennem. Vi har events, foredrag, vandringer, løb, festivaller og meget mere. Se her hvad der sker i løbet af året!
Søndag d. 31. august 2025
Kl. 15.00 – 16.00
Foredrag
Der findes hele tiden nye spændende fossiler i det danske skrivekridt, fund som på mange måder bidrager til og udfordrer vores viden om livet i Kridthavet for 70 mio. år siden. Kom og hør naturvejleder Jørgen Larsen fortæller om de mange spændende fossiler fra Kridthavets dyb.
Bemærk at foredraget oprindeligt var slået op med foredragsholder Jesper Milàn fra GeoMuseum Faxe. Desværre har Jesper Milàn været nødt til at melde afbud. Foredraget vil derfor i stedet blive holdt af naturvejleder Jørgen Larsen fra GeoCenter Møns Klint.
Klog på klinten
Foredraget er en del af foredragsrækken ‘Klog på klinten’, hvor du i løbet af året kan komme til en række spændende foredrag på Møns Klint og blive klogere på lidt af hvert.
Praktisk
Foredraget foregår søndag d. 31. august kl. 15.00 – 16.00 i biografen på GeoCenter Møns Klint.
Det er gratis med billet eller sæsonkort til GeoCentret. Husk at tilmelde dig – det er først til mølle.
Lørdag d. 6. September 2025
Kl. 13.30 – 15.30
Guidet tur
Klinteskoven er nu urørt skov, men dog ikke helt urørt. Hvordan hænger det sammen ? Det ser vi på, og snakker om på denne tur ind i skyggen af de gamle bøgetræer. Skovgræsning, sollys og dødt ved er nøgleord, når den i forvejen høje biodiversitet skal gøre endnu bedre. Der er sket meget i løbet af vinteren. Kom med og se.
Guide på turen er tidligere skovfoged H.C. Gravesen, der har haft en livslang passion for naturen på Høje møn.
Medbring gerne en forfriskning til turen. Turen er ikke egnet til rollator. Der er ikke adgang til toilet.
Mødested: P-pladsen ”Havrelukke” midt i Klinteskoven, 4791 Borre
Hvornår: Lørdag d. 6. september kl. 13.30 – 15.30
Turen er arrangeret af GeoCenter Møns Klint i samarbejde med Naturstyrelsen Storstrøm.
Lørdag d. 6. september 2025
Kl. 18-22
Dark Sky
Oplev Møns Klint på en helt ny måde, når Dark Sky Møn inviterer til en eventyrlig mørkefestival på klinten i anledning af Nat i Naturen d. 6. september.
Programmet byder på fællespisning og livemusik kl. 18, magisk mørkevandring i Klinteskoven, sejlture i mørket med kaptajn Ole Eskling, natsommerfuglesafari, bålhygge, stjernekiggeri, fællessnag og storytelling om mørket og stjernerne.
Alle aktiviteterne er gratis, på nær fællesspisningen kl. 18. Voksne: 150 kr. / børn under 10 år 75 kr., ekskl. drikkevarer. Tilmelding via dette link senest d. 3. september: ticket.moensklint.dk/events
GeoCenter Møns Klint holder aftenåbent til halv pris fra kl. 17–22 – bl.a. med filmen Hidden Universe. Café Møns Klint er åben kl. 17–20.
Husk varmt tøj og gode sko. Måske et lunt tæppe, og gerne noget at sidde på omkring bålet.
Den er blevet til i et tæt samarbejde mellem House of Møn, GeoCenter Møns Klint, Naturstyrelsen, Dark Sky Møn og Friluftsrådet.
Weekenden d. 13. – 14. september 2025
Kl. 12-18
Dragefestival
Kom og vær med til et par magiske dage i smukke Mandemarke Bakker med drageflyvning, drageværksted, bamsefaldskærmsudspring, konkurrencer og meget mere. Det er en utrolig dejlig og afslappet dag for drageentusiaster i alle aldre.
Program for begge dage:
Kl. 12.15: Drageværkstedet åbner. Byg din egen drage. Dragonerne hjælper gerne. Fri flyvning i bakkerne.
Kl. 13.30 og 15.00: Bamsefaldskærmsudspring – mest for børn. Tag din (lille) bamse med, så den får en faldskærmstur. Måske kommer det også til at regne med karameller!
Kl. 14.00 – 15.30: Hvem har lavet den flotteste hjemmelavede drage? Dommerkomitéen går rundt og vurderer alle drager, der er i luften.
Kl. 16.00: Kåring og præmieoverrækkelse til de flotteste drager. Derefter fri flyvning.
Kl. 18.00: Festivalen slutter.
Søndag d. 28. september 2025
Kl. 15.00 – 16.00
Foredrag
Landskred er en stor del af Møns Klints geologi. Men vi ved forbløffende lidt om dem. Hvad får skredene til at ske netop hvor og hvornår, de gør? Og hvad med klimaforandringerne? Alt det skal et nyt stort GEUS-forskningsprojekt gøre os klogere på. Kom og hør geolog Kristian Svennevig fortælle om projektet.
Klog på klinten
Foredraget er en del af foredragsrækken ‘Klog på klinten’, hvor du i løbet af året kan komme til en række spændende foredrag på Møns Klint og blive klogere på lidt af hvert.
Praktisk
Foredraget foregår søndag d. 28. september kl. 15.00 – 16.00 i biografen på GeoCenter Møns Klint.
Det er gratis med billet eller sæsonkort til GeoCentret. Husk at tilmelde dig – det er først til mølle.
11. – 19. oktober 2025
Efterårsferie
Glæd jer til efterårsferiens store nyhed! For første gang forvandler vi GeoCenter Møns Klint til et (u)hyggeligt Halloween-univers for hele familien. Der bliver både noget for de modige og mindre modige sjæle – og masser af stemning, mystik, gys og efterårsmagi.
Programmet og mere info følger snarest.
Søndag d. 26. oktober 2025
Kl. 15.00 – 16.00
Foredrag
Møn og mytologi hænger tæt sammen. Kom til dette spændende og poetiske foredrag, hvor journalist og forfatter Mikkel Frey Damgaard fortæller os hele historien – om videnskaben, om myterne og om mennesket, der altid står et sted midt imellem. Og selvfølgelig om den mægtige hersker, Klintekongen.
Klog på klinten
Foredraget er en del af foredragsrækken ‘Klog på klinten’, hvor du i løbet af året kan komme til en række spændende foredrag på Møns Klint og blive klogere på lidt af hvert.
Praktisk
Foredraget foregår søndag d.26. oktober kl. 15.00 – 16.00 i biografen på GeoCenter Møns Klint.
Det er gratis med billet eller sæsonkort til GeoCentret. Husk at tilmelde dig – det er først til mølle.
Download app’en “Oplev Møn”
APP med kort over alle de bedste oplevelser og steder, bl.a kort over vandreruter, orkideer, fossiler, shelterpladser og meget mere
Webcam
Se udsigt og vandstanden for foden af Maglevands-trappens 497 trin.
Webcam
En helt unik dag
PAS PÅ NATUREN MED OS
LÆS MERE
GEOCENTER MØNS KLINT
Du vil modtage nyt fra os 8-10 gange årligt.
FÅ NYT OM EVENTS, FOREDRAG,
VANDRINGER, LØB, FESTIVALLER
OG MEGET MERE
GEOCENTER MØNS KLINT
Du deltager automatisk
hver måned om at vinde
1 familiebillet.