Fantastiske fossiler på Møns Klint

For 70 mio. år siden var Danmark dækket af et stort hav kaldet Kridthavet. Coccolith-algen levede i havet i store mængder, og når dens skaller faldt til bunds, blev de aflejret som kridt og kalk på havbunden. Det er denne kridtholdige havbund, der blev til Møns Klint, da gletsjerne skubbede havbunden op til overfladen under istiden. I Kridttiden levede en lang række dyr og planter. I dag kan de nu uddøde dyr findes som fossiler i klintens skrænter og særligt i opskyldszonen på stranden. Fossilerne er spredt ud over hele området, så gå selv på opdagelse langs stranden og led efter spændende forhistoriske dyr og planter.

Se en guide over de mest almindelige fossiler fra Møns Klint her:



VÆTTELYS

Vættelys er forsteninger fra 10-armede belemnitblæksprutter, der var meget udbredte på lavt vand i det varme Kridthav. Det aflange cigarformede fossil, der så talrigt findes i opskyldszonen ved Møns Klint, udgør det indre skelet fra dyrets bagkrop, og er altså ikke – som man skulle fristes til at tro – blækspruttens forstenede arme. Vættelysene er opdelt i kamre, og det er derfor nærliggende at tro, at de har været luftfyldte og brugt til opdrift, når dyret skulle bevæge sig op eller nej i vandsøjlen.



MOSASAUR

Mosasauren var et stort marint krybdyr der, trods navnet, ikke var en dinosaur – men derimod en slægtning til nutidens varaner og slanger. Der findes forskellige arter af Mosasaurer, og de største kunne blive op mod 17 meter lange. De var drabelige rovdyr, som på grund af et ekstra led i underkæben, kunne gabe højt op, og dermed sluge meget store byttedyr. De havde tilmeld specialiserede ganetænder siddende i ganen, som kunne hjælpe med at fastholde byttet, mens det var på vej ned i halsen. Mosasaurtænder er et yderst sjældent fund, og der er i alt kun fundet en lille håndfuld af dem ved Møns Klint.