Naviger til program

Program

Menu

Naviger til billetkøb

Billet

Udstilling
Aktiviteter
Naturen

BAG FACADEN

Om os
på klinten

OM HUSET

‘Vingen’

I 2002 vandt PLH arkitekter, fra København den åbne internationale arkitektkonkurrence foran 291 konkurrenter. Dommerkomitéen var enige om at PLHs forslag distancerede sig entydigt positivt fra resten, blandt andet med følgende kommentar:

‘Bygningen underordner sig landskabet og fremhæver på samme tid plateauet med udsigten over Maglevandsfaldet og giver det bevarede hotel med dets historik, luft som point de vue i landskabet.
Bygningens overordnede form med den svungne og svævende ‘klintevæg’, der på afstand tegner og forklarer landskabets topografi er klart og smukt tænk’……

Forud for arkitektkonkurrencen blev der gennemført en formidlingskonkurrence. Den blev vundet af EXPO Møns Klint – et konsortium bestående af filminstruktør Ole Bornedal, designer Johan Adam Linneballe, designer Troels Seidenfaden, Arkitekt Michael Bloch Honoré, reklamedirektør Ulrik Heilman og geolog Stig Schack Pedersen.

GeoCentret er bygget indefra og ud. Med definerede udstillingsforudsætninger på plads inden gennemførelse af arkitektkonkurrencen har vi fået et hus, der er bygget på formidlingsvisionens præmisser. Resultatet er en udstilling, som spiller på alle sanser og scenografisk tænkelige elementer.

Beliggenhed

GeoCenter Møns Klint ligger på selve Møns Klint. Midt i den flotte – og til tider barske – natur. Centret er omgivet af den mytiske Klinteskov mod syd, vest og nord. Mod øst – kun en snes meter fra bygningen – kommer Møns Klint. Et fald på 100 meter ned til stranden vidner om tiden fra Danmarks fødsel.


Organisationen

Hendes Majestæt Dronning Margrethe er protektor for GeoCenter Møns Klint.
Fonden GeoCenter Møns Klint – CVR 27656056

GeoCenter Møns Klint ejes af en privat erhvervsdrivende fond, der har til formål efter almennyttige principper:

  • at drive et geologi- og naturcenter på Møns Klint, herunder at servicere publikum og yde natur- og kulturformidling
  • at støtte anden almennyttig natur- og kulturformidling

Bestyrelsesmedlemmer:

Peter Scavenius, Formand
Rumle Hammerich, Næstformand, Filminstruktør
Brit Skovgaard, Kommunalbestyrelsen Vordingborg (A)
Ronni Lykkehus, Kommunalbestyrelsen Vordingborg (V)
Henrik B. Simonsen, Udpeget af friluftsrådet og DN

GeoCenter Møns Klint A/S – CVR 30072863

Fonden har udlejet bygningerne til GeoCenter Møns Klint A/S, der på vegne af fonden driver service- og formidlingvirksomhed fra stedet.

Bestyrelsesmedlemmer:

  • Peter Scavenius, formand
  • Patricia Rabjerg, udpeget af Kommunalbestyrelsen (B)
  • Søren Hansen, Udpeget af Kommunalbestyrelsen (D)
  • Erik Büchert, udpeget af TEAM MØN

Beliggenhed

GeoCenter Møns Klint ligger på selve Møns Klint. Midt i den flotte – og til tider barske – natur. Centret er omgivet af den mytiske Klinteskov mod syd, vest og nord. Mod øst – kun en snes meter fra bygningen – kommer Møns Klint. Et fald på 100 meter ned til stranden vidner om tiden fra Danmarks fødsel.


Bidragsydere
til GeoCenter Møns Klint

DET HELE HJÆLPER …

Vi er taknemmelige for de donationer fra fonde, virksomheder og offentlige institutioner, der muliggør realiseringen af GeoCenter Møns Klint. Der skal lyde en stor tak til:

Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond
Arbejdsmarkedets Feriefond
Skov- og Naturstyrelsen
Møn Kommune
SydkystDanmark
EU-mål2
Lokale- og Anlægsfonden
Storstrøms Amt
Egmontfonden
Nordea-fonden
Oticon Fonden
Knud Højgaards Fond
Tuborg Fondet
Friluftsrådet
Louis Petersens Legat
Ludvig og Sara Elsass Fond
Nykredit Fonden
Møns Bank
Det 5-kommunale samarbejde

Geocenter Møns Klint er gældfri takket være donationer fra ovenstående fonde og offentlige institutioner.#FF9D9DGeocenter Møns Klint er gældfri takket være donationer fra ovenstående fonde og offentlige institutioner.

GeoCenter Møns Klint har i 2017 fået tilskud fra LAG Sydsjælland under EU’s Landbrugsfond. Læs mere her [https://agriculture.ec.europa.eu/common-agricultural-policy/rural-development_da].

Tilskuddet er givet til etablering af ny legeplads på Store Klint. Legepladsen er for alle, der besøger Møns Klint og indholdet er designet med inspiration hentet i kridttiden, hvor hele Nordvesteuropa og Danmark var dækket af et tropisk hav.

VidensPædagogiske AktivitetsCentre

Skoleklasse på besøg i udstillingen på GeoCenter Møns Klint

Vi formidler

GeoCenter Møns Klint har siden 2009 været et af de 16 danske videnspædagogiske aktivitetetscentre.

Hvad er et videnspædagogisk aktivitetscenter?

VPAC står for VidensPædagogiske AktivtetsCentre, der er statsstøttede oplevelescentre, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser.

Videnspædagogiske aktivitetscentre er med sine formidlingsaktiviteter med til at bygge bro mellem forskning og undervisningssektoren og “Familien Danmark” i bred forstand.

Læring gennem aktiv deltagelse

VPAC’erne rummer både udstillinger og tilbyder en bred vifte af formidlingsaktiviteter af international standard. Aktiviteter, der bygger på børns og voksnes aktive deltagelse – og på nye formidlingsteknikker. Det gør formidlingen dynamisk, fremsynet og spændende!

Nye Læringsformer – i tæt samspil med undervisningsektoren
En væsentlig del af aktiviterne er målrettet undervisningen i grundskolen og ungdomsuddannelserne. Undervisningen foregår i et uformelt læringsmiljø – i tæt samspil med undervisningssektoren.

Læs mere på Undervisningsministeriets hjemmeside


Et samarbejde med naturstyrelsen

Arealerne, hvor GeoCenter Møns Klint er etableret, ejes af Naturstyrelsen. Parterne har indgået en brugs- og driftsaftale, der definerer rammerne for samarbejdet. Aftalen indebærer bl.a., at GeoCenter Møns Klint skal forestå formidlingen af de af den danske stat ejede arealer på Høje Møn, herunder Møns Klint, Klinteskoven samt overdrevsarealerne Jydelejet og Høvblege.

Naturstyrelsen står fortsat for forvaltning af arealerne, men GeoCenter Møns Klint har altså overtaget den primære formidling af områderne.

Download Naturstyrelsens vandretursfolder for området.
Læs mere om Naturstyrelsen her.

Spørgsmål vedr. forvaltningen af de statsejede arealer på Høje Møn, kontakt Naturstyrelsen Storstrøm tlf. 72543000.
Spørgsmål vedr. udstilling og naturvejledertjeneste, kontakt GeoCenter Møns Klint, tlf. 5586 3600

Læs mere på Undervisningsministeriets hjemmeside