Events og arrangementer
Glæd dig!
På GeoCenter Møns Klint sker der nyt og spændende året igennem. Vi har events, foredrag, vandringer, løb, festivaller og meget mere. Se her hvad der sker i løbet af året!
Onsdag d. 16. juli 2025
Kl. 10.00 – 14.00
Guidet vandretur
Kom med på en guidet vandretur gennem den sydlige del af vandreruten Klintekongens Rige, sammen med tidligere skovfoged H.C. Gravesen.
På turen oplever du det bedste på Høje Møn: Møns Klint i al sin pragt, skoven med nylig indsats for biodiversiteten, tilflugtsborgen på Timmesøbjerg og historien om stenen, som den svenske heks, Svantese, i arrigskab kastede mod Magleby Kirke og landede midt i Klinteskoven.
Guide på turen er tidligere skovfoged, H.C. Gravesen, der kender Møns Klint og Klinteskoven som sin egen bukselomme.
Længde: ca. 7,5 km (bemærk at det er i meget kuperet terræn)
Mødested: GeoCenter Møns Klint
Hvornår: Onsdag d. 16. juli kl. 10.00 – 14.00.
Denne tur er en vandring på Klintekongens Riges sydlige del. Vil du også gå den nordlige del, kan du komme med på vandring dagen efter, torsdag d. 17. juli. Du kan altså gå med på den ene eller den anden af de to ture, eller du kan gå med begge dage og se det som én tur.
Praktisk information:
Medbring mad og drikke til eget forbrug.
Turen er ikke egnet til rollator. Der er ikke adgang til toilet.
Turen er arrangeret af GeoCenter Møns Klint i samarbejde med Naturstyrelsen Storstrøm.
Læs mere om vandreruten Klintekongens Rige her: https://www.klintekongensrige.dk/
Det er gratis at deltage, men husk at tilmelde dig.
Torsdag d. 17. juli 2025
Kl. 10.00 – 14.00
Guidet vandretur
Kom med på en guidet vandretur gennem den nordlige del af vandreruten Klintekongens Rige, sammen med tidligere skovfoged H.C. Gravesen.
På turen oplever du det bedste på Høje Møn: Liselund Park, stranden under klinten, Jydelejets blomsterpragt, klintens og Klinteskovens nordlige dele, toppen af Møn, Aborrebjerg, med den flotteste udsigt, og til sidst Krageskoven og Skriversøen lige syd for Liselund.
Guide på turen er tidligere skovfoged, H.C. Gravesen, der kender Møns Klint og Klinteskoven som sin egen bukselomme.
Længde: ca. 7,5 km (bemærk at det er i meget kuperet terræn)
Mødested: P-pladsen ved Liselund Park, Langebjergvej 4, 4791 Borre
Hvornår: Torsdag d. 17. juli kl. 10.00 – 14.00.
Denne tur er en vandring på Klintekongens Riges nordlige del. Vil du også gå den sydlige del, kan du gå med onsdag d. 16. juli. Du kan altså gå med på den ene eller den anden af de to ture, eller du kan gå med begge dage og se det som én tur.
Praktisk information:
Medbring mad og drikke til eget forbrug.
Turen er ikke egnet til rollator. Der er ikke adgang til toilet.
Turen er arrangeret af GeoCenter Møns Klint i samarbejde med Naturstyrelsen Storstrøm.
Læs mere om vandreruten Klintekongens Rige her: https://www.klintekongensrige.dk/
Det er gratis at deltage, men husk at tilmelde dig.
Tirsdag d. 12. august 2025
Kl. 13.30 – 15.30
Guidet tur
Blomsterfloret på den sydvendte bakkeskråning på Høvblege er et smukt syn her i sensommeren. Og de mange blomster giver føde til mange insekter. Vi snakker biodiversitet, og her er der smæk for skillingen! Sæson for blomstrende orkidéer er passé, men deltagerne på denne tur skal ikke snydes for en sæsonstatus: Hvordan har orkidéerne stået i år? Oppe i bakkerne er der en fantastisk udsigt ud over Østersøen mod syd eller hen over Møn mod vest. Vi håber på klart vejr.
Guide på turen er tidligere skovfoged H.C. Gravesen, som har haft en livslang passion for orkidéerne på Møns Klint.
Medbring gerne en forfriskning. Turen er ikke egnet til rollator. Der er ikke adgang til toilet.
Mødested: T-krydset Busenevej/Gurkebakken, 4791 Borre
Hvornår: Tirsdag d. 12. august kl. 13.30 – 15.30
Turen er arrangeret af GeoCenter Møns Klint i samarbejde med Naturstyrelsen Storstrøm.
Det er gratis at deltage, men husk at tilmelde dig.
Lørdag d. 16. august 2025
9.00
Klinteløb
Kom med, når vi lørdag d. 16. august 2025 afvikler SOUTH COAST ULTRA, Danmarks måske flotteste, hårdeste, sjoveste og mest unikke trail løb.
Her er distancer for alle, 5km, 15km/15km walk, 30km, 50km og 1,5 km børne trail til fordel for Smilfonden.
Alle distancer starter og slutter ved GeoCenter Møns Klint, hvor der på dagen er 50 procent på entrebilletten for op til 4 personer pr. startnummer, samt gratis parkering.
Søndag d. 31. august 2025
Kl. 15.00 – 16.00
Foredrag
Der findes hele tiden nye spændende fossiler i det danske skrivekridt. Kom og hør palæontolog Jepser Milàn fortæle om de mange spændende fund – du kan bl.a. høre gåden om et meget underligt vættelys, mysteriet om, hvem der spiser vores søpindsvin, og blive klogere på en 66 mio. år gammel klat bræk!
Klog på klinten
Foredraget er en del af foredragsrækken ‘Klog på klinten’, hvor du i løbet af året kan komme til en række spændende foredrag på Møns Klint og blive klogere på lidt af hvert.
Praktisk
Foredraget foregår søndag d. 31. august kl. 15.00 – 16.00 i biografen på GeoCenter Møns Klint.
Det er gratis med billet eller sæsonkort til GeoCentret. Husk at tilmelde dig – det er først til mølle.
Lørdag d. 6. September 2025
Kl. 13.30 – 15.30
Guidet tur
Klinteskoven er nu urørt skov, men dog ikke helt urørt. Hvordan hænger det sammen ? Det ser vi på, og snakker om på denne tur ind i skyggen af de gamle bøgetræer. Skovgræsning, sollys og dødt ved er nøgleord, når den i forvejen høje biodiversitet skal gøre endnu bedre. Der er sket meget i løbet af vinteren. Kom med og se.
Guide på turen er tidligere skovfoged H.C. Gravesen, der har haft en livslang passion for naturen på Høje møn.
Medbring gerne en forfriskning til turen. Turen er ikke egnet til rollator. Der er ikke adgang til toilet.
Mødested: P-pladsen ”Havrelukke” midt i Klinteskoven, 4791 Borre
Hvornår: Lørdag d. 6. september kl. 13.30 – 15.30
Turen er arrangeret af GeoCenter Møns Klint i samarbejde med Naturstyrelsen Storstrøm.
Det er gratis at deltage, men husk at tilmelde dig.
Lørdag d. 6. september 2025
Dark Sky
Sæt kryds i kalenderen lørdag d. 6. september, hvor vi igen i år inviterer til en magisk aften på Møns Klint til det landsdækkende arrangement ‘Nat i naturen’. En unik mulighed for at opleve klintens imponerende natur på en helt ny måde, når mørket falder på.
Mere information følger, når dagen (eller natten) nærmer sig.
Weekenden d. 13. – 14. september 2025
Kl. 12-18
Dragefestival
Kom og vær med til et par magiske dage i smukke Mandemarke Bakker med drageflyvning, drageværksted, bamsefaldskærmsudspring, konkurrencer og meget mere. Det er en utrolig dejlig og afslappet dag for drageentusiaster i alle aldre.
Mere information følger, når festivalen nærmer sig.
Søndag d. 28. september 2025
Kl. 15.00 – 16.00
Foredrag
Landskred er en stor del af Møns Klints geologi. Men vi ved forbløffende lidt om dem. Hvad får skredene til at ske netop hvor og hvornår, de gør? Og hvad med klimaforandringerne? Alt det skal et nyt stort GEUS-forskningsprojekt gøre os klogere på. Kom og hør geolog Kristian Svennevig fortælle om projektet.
Klog på klinten
Foredraget er en del af foredragsrækken ‘Klog på klinten’, hvor du i løbet af året kan komme til en række spændende foredrag på Møns Klint og blive klogere på lidt af hvert.
Praktisk
Foredraget foregår søndag d. 28. september kl. 15.00 – 16.00 i biografen på GeoCenter Møns Klint.
Det er gratis med billet eller sæsonkort til GeoCentret. Husk at tilmelde dig – det er først til mølle.
Søndag d. 26. oktober 2025
Kl. 15.00 – 16.00
Foredrag
Møn og mytologi hænger tæt sammen. Kom til dette spændende og poetiske foredrag, hvor journalist og forfatter Mikkel Frey Damgaard fortæller os hele historien – om videnskaben, om myterne og om mennesket, der altid står et sted midt imellem. Og selvfølgelig om den mægtige hersker, Klintekongen.
Klog på klinten
Foredraget er en del af foredragsrækken ‘Klog på klinten’, hvor du i løbet af året kan komme til en række spændende foredrag på Møns Klint og blive klogere på lidt af hvert.
Praktisk
Foredraget foregår søndag d.26. oktober kl. 15.00 – 16.00 i biografen på GeoCenter Møns Klint.
Det er gratis med billet eller sæsonkort til GeoCentret. Husk at tilmelde dig – det er først til mølle.
GEOCENTER MØNS KLINT
Du vil modtage nyt fra os 8-10 gange årligt.
FÅ NYT OM EVENTS, FOREDRAG,
VANDRINGER, LØB, FESTIVALLER
OG MEGET MERE
GEOCENTER MØNS KLINT
Du deltager automatisk
hver måned om at vinde
1 familiebillet.