VPAC
GEOCENTER MØNS KLINT HAR SIDEN 2009 VÆRET ET AF DE 15 DANSKE VIDENSPÆDAGOGISKE AKTIVITETSCENTRE – OGSÅ KALDET VPAC.
Hvad er et videnspædagogisk aktivitetscenter (VPAC)?
”VPAC” er en sammenslutning af 15 VidensPædagogiske AktivitetsCentre i Danmark. VPAC’erne er oplevelsescentre, der har til formål at formidle svært tilgængelige emner inden for historie, natur og videnskab. Det sker gennem både lærerige, praktisk orienterede og udfordrende aktiviteter for alle sanser.
VPAC-centrene er samtidig kulturattraktioner med lokal, regional og national tiltrækningskraft og spiller en vigtig rolle i undervisningen på grundskoler og gymnasier ved at tilbyde unik og engagerende læring, som appellerer til børn og unge. Derudover har centrene stor betydning for turisme og oplevelsesøkonomien i landet.
VPAC-centrene spænder over forskellige formidlingsområder – alle karakteriseret ved en konstant stræben efter dynamik, udvikling og brugerinvolvering.
Al formidling er forskningsbaseret, og VPAC’erne er dermed kommunikationsled mellem borgere, uddannelsesinstitutioner og forskningsinstitutioner.
De 15 VPAC-centre dækker overordnet to vidensfelter:
Naturvidenskab og naturviden
Disse VPAC’ere yder en stor formidlingsindsats for at øge interessen for naturvidenskab blandt børn, unge og voksne i Danmark samtidig med, at flere af institutionerne formidler oplevelser og viden om unik dansk natur:
Historie- og kulturviden om Danmark
Tilsammen formidler disse VPAC’ere hovedtræk i danmarkshistorien og dens kulturarv fra stenalderens, jernalderens, vikingetidens og middelalderens livsforhold til 1800-tallets dansk-tyske krige om Danmarks sydgrænse.
VPAC-institutioner, der formidler inden for disse områder, er:
Quiz med vores formidlere
Tag quizzen og bliv klogere på naturen, fortiden og alle de oplevelser, der venter på GeoCenter Møns Klint.
Hvem klarer sig bedst?
Start quiz