Besøg de historiske gravhøje på Møn

Sømarkedyssen

På Stendyssevej øst for Sømarke ligger en særdeles smukt beliggende dysse. Dyssen er bygget af 7 bæresten og en stor dæksten, og har i oldtiden også været dækket af jord således at gravkammeret, som nu er fritlagt, var dækket helt eller delvist af en høj.

Dyssen blev opført i bondestenalderen i perioden 3500-3200 f.kr., men de 458 skåltegn vidner om at den blev benyttet helt op i bronzealderen (1700-500 f.kr.), dvs. op mod flere tusinde år senere! Skåltegn er runde fordybninger på 5-10 cm i diameter, som er hugget ind i sten eller klippevægge. De var hellige i bronzealderfolkenes religiøse kult, men hvad de præcist betød eller repræsenterede er stadig en gåde.

Ca. 1,5 km nord for Sømarkedyssen ligger tre bronzealderhøje smukt på linje og med udsigt til Østersøen, set fra Liselundvej. Det er nærliggende at tænke, at disse højes grundlæggere har brugt den endnu ældre Sømarkedysse som kultsted, mens de har opført deres egne gravhøje til begravelser.

Hvor: Stendyssevej 10, 4791 Borre

Sprovedyssen

Denne runddysse befinder sig kun ca. 100 meter syd fra Kong Asgers høj. Den repræsenterer Tragtbærerkulturens overgangsform mellem de mindre dyssekamre forbeholdt enkeltpersoner, og jættestuerne med de store kamre, der kunne huse flere gravlagte.

Alle dæksten over gangen mangler og er sikkert blevet genbrugt til byggeri andetsteds før 1880. Derfor kan man gå ad den nu åbne kammergang med to sæt bæresten frem til stordyssens gravkammer. Højen er restaureret af Nationalmuseet og Skov- og Naturstyrelsen.

Hvor: Orehældvej, 4780 Stege

Kong Asgers høj

Kong Asgers høj er en af de allerflotteste og største jættestuer på Møn og blandt de fineste i Danmark. Den ligger nordvest for Sprove på Vestmøn, på en bakketop med en fantastisk udsigt.

En 10 meter lang gang med to par karmsten fører ind til de imponerende 10 meter lange gravkammer. Kammerets frihøjde er så stor at man næsten kan gå oprejst derinde. Ved udgravning i 1839 blev der fundet lerkar og en stridsøkse, der er omkring 600 år yngre end højen selv. Det vidner om, at højen blev brugt igennem adskillige århundreder.

Hvor: Kong Asgers Vej, 4780 Stege

Barhøj

Barhøj dyssetomt ligger synligt fra Grønsundvej, vest for Damme. Den er afgravet fra alle sider, og har således været betydeligt større i sin oprindelige udformning. Den har ligeledes ligget meget tættere på havet, end den gør i dag, med kun 700 meter til vandkanten, eftersom vandstanden var ca. 1 meter højere dengang.

Dyssen havde allerede sit nuværende udseende før 1880, hvor Nationalmuseet første gang beskriver stedet som en sløjfet høj med rester af et gravkammer. De skriver at ”Stenknive og Potter ere fundne og solgte”, hvilket vidner om at der engang i fortiden har været gravrøvere på spil på stedet. Den nuværende struktur ser ud til at repræsentere den indre højkerne, men en egentlig arkæologisk undersøgelse har ikke fundet sted.

Hvor: Grønsundvej, 4792 Askeby

Busemarkedyssen

Busemarke langdysse – eller Skaglevadsdyssen – ligger i lavningen mellem Råby og Busemarke, og kan genkendes fra vejen som en langdysse med et træ på toppen. Dyssen er 26 meter lang og 8 meter bred, med tre imponerende store sten i den vestlige ende og et lille gravkammer på midten. I det sydøstlige hjørne findes desuden en liggende sten med skåltegn fra bronzealderen. Adgang fra Søndre Landevej.

Skaglevad = vadested, hvor vandet når til skaglerne (dvs. et reb, der forbinder en hest med en hestevogn eller lign.)

Hvor: Søndre Landevej 69, 4791 Borre

Frenderupdyssen

Denne smukke storstensgrav er langt mindre kendt end mange af de øvrige gravhøje på Møn. Den er dog særdeles velbevaret og er stadig dækket af sin jordhøj, hvorfor den fremstår tættere på sin oprindelige form end mange af sine artsfæller.

Da Frenderupdyssen blev opført for ca. 5200 år siden, lå der en sø i det vi i dag kalder Maglemoselavningen. Søen var en afsnøring af den fjord der tilbage i den tidlige stenalder, gik langt ind i det vestmønske landskab. Dyssen fungerede som fællesgrav for datidens ”Tragtbærerfolk”, og i gravkammeret fandt man rester fra 15 gravlagte personer, samt potteskår fra mere end 40 lerkar.

Hvor: Jættestuevej, 4780 Stege

Gravhøjene i Klinteskoven

I den stærkt kuperede Klinteskov ligger adskillige gravhøje placeret i grupper rundt omkring i skoven. Eftersom Klinteskoven er en løvskov, er det lettest at få øje på gravhøjene i vinterhalvåret, hvor der ingen blade er på træerne.

I ”Plantehaverne” i skovens vestlige ende kan man eksempelvis opleve 27 gravhøje af varierende størrelse. De største ligger mest centralt og er sandsynligvis ældst, mens de bliver mindre – og yngre – udefter.

Det er sandsynligt at de inderste og største høje er fra dolktid eller ældre bronzealder, hvor folk begravedes i egetræskister, mens de mindre høje er fra yngre bronzealder, hvor de døde blev kremeret. Ingen af højene er dog udgravede eller daterede.

I gamle dage troede man, at ”kæmper” eller ”jætter” boede i sådanne høje, hvorfor de kendes som ”kæmpehøje” eller ”jættestuer”.

Hvor: Klinteskoven, 4791 Borre

Grønsalen

Smukt beliggende lige syd for Fanefjord Kirke ligger en af Danmarks største og bedst bevarede langdysser. Grønsalen, der også går under navnet Grønjægers Høj, er 102 meter lang, 13 meter bred og to meter høj. Dyssen er helt omsat med store randsten og indeholder tre mindre stenkister, den ene under en kæmpestor lys dæksten.

Ifølge sagnet var Kong Grøn hersker over denne del af Møn, mens Klintekongen herskede ved Møns Klint. Kong Grøn – eller Grønjægers – kone hed Fane, og deraf kommer navnene Grønsund og Fanefjord. Langdyssen er forløberen for de senere jættestuer, som Møn er så rig på.

Den væsentligste forskel på langdysser og jættestuer er, at langdysserne har enkelte, små gravkamre, mens jættestuerne har et stort fælles gravkammer. Det formodes at langdysserne har været forbeholdt begravelser af særligt fremstående enkeltpersoner i modsætning til jættestuens fællesgrav. Der kendes til op mod 100 gravlæggelser gennem tiden i det samme gravkammer.

Hvor: Fanefjord Kirkevej 55, 4792 Askeby

Hulehøj

I Østerskov på Bogø, lige overfor Skovpavillionen, findes en stor velbevaret og let tilgængelig jættestue. Gangen er 5,5 meter lang og gravkammeret 6,3 meter langt.

Gravhøjen modtager hvert år mange gæster, fordi man kan køre helt frem til højen. Det betyder bl.a. at det meste af græsset på højens sider ofte er slidt ned. Samtidig er det vigtigt, at de tonstunge sten, som graven er bygget af, ikke udgør en fare for de mange besøgende. Nationalmuseet gennemførte derfor en restaurering af stedet i 1994, hvor de gamle jernbeslag, som understøttede gravkammerets store dæksten, blev udskiftet.

Jordehøj

Jordehøj er en af landets bedst undersøgte jættestuer. Den ligger mellem Neble og Stege, med adgang fra Pedervej. En otte meter lang gang fører ind til et 10 meter langt kammer.

I 1836 blev kammeret, ligesom Sparresmindestuen, udgravet af købmand Hage fra Stege, som fandt 6-8 skeletter begravede med flinteredskaber, lerkar, smykker og mejsler af ben, samt en vildsvinetand. Alt blev afleveret til Nationalmuseet, som restaurerede højen i 1988.

Hvor: Plejdervej 2-4, 4780 Stege

Klekkende høj

Klekkende høj er, ligesom den nærliggende Kong Asgers høj, både en af Møns og en af Danmarks flotteste jættestuer. Den er opført som en af de meget sjældne tvillingejættestuer med to adskilte kamre, og er den eneste på Møn af sin slags. To lange gange – én til hvert kammer – fører ind til det 9 meter lange gravkammer, som er delt på midten af to store sten.

I højens to kamre fandt man ved udgravning adskillige lerkar, flintøkser, dolke og ravperler, som i 1807 blev indleveret til Nationalmuseet. Klekkende høj blev restaureret af museet i 1987 og igen i 2002. Højens ene kammer er i dag på ny indrettet som gravkammer med opstillede genstande og knogler, til ære for de besøgende.

Hvor: Klekkendevej 2, 4780 Stege

Råbydyssen

Stendyssen ved Råby Højt ligger på en mark vest for Råbymagle, og kaldes derfor også for Råbymagledyssen. Den står placeret som et flot landmærke i landskabet. Oprindelig har den været en langdysse med to rækker sten rundt om højen, men i dag er det kun bærestene og den kæmpestore dæksten, der er tilbage.

OBS. Råbydyssen kan ikke besøges.

Hvor: Søndre Landevej 23-25, 4791 Borre

Sparemindestuen

Meget velbevaret jættestuehøj beliggende mellem Damsholte og Neble, med adgang fra Sparresmindesvej.

Gravkammeret har ikke mindre end 21 store bæresten. Det er smallest på midten ved udmundingen af kammergangen, som det også ses i flere andre jættestuer på Møn.

Sparresmindestuen blev ”udgravet” af købmand Gustav Hage fra Stege i 1850’erne, men desværre er hverken fund eller oplysninger fra udgravningen bevaret. I 1880’erne blev jættestuen til gengæld registreret og fredet af Nationalmuseet.

Hvor: Sparresmindevej 6, 4780 Stege

Timmesøbjerg

På en 113 meter høj bakke nær GeoCenter Møns Klint ligger resterne af en tredobbelt træpalisade, som først blev antaget at være et forsvarsværk fra Middelalderen. Senere analyser har dog vist at anlægget er helt fra bronzealderen, og måske er det endda endnu ældre – helt fra dolktiden, hvor områdets mennesker levede rigt af klintens flintedepoter.

Fæstninger af denne art kendes ikke i øvrigt fra bronzealderen, der betragtes som en fredelig periode, og det er derfor uvist præcist hvordan Timmesøbjerg har været brugt. Det er sandsynligt, at anlægget har været brugt i flere forskellige perioder af oldtiden som beskyttelse mod fremmede, der kunne komme sejlende fra vandsiden. I middelalderen har borgen måske været brugt som forsvarsværk mod vendiske pirater, men i ældre perioder ved man ikke hvem fjenden kan have været.

Indenfor palisaderne er der både fundet grupper af sten i kasteskytsstørrelse, brændt trækul dateret til bronzealderen, samt en lille bronzeskive hvis kemiske sammensætning peger på, at den er fra dolktiden i slutningen af bondestenalderen.

Hvor: Klinteskoven, 4791 Borre